torsdag den 11. juli 2013

Hæklet stjerne - DIY

Opskrift på hæklet stjerne

Start med en magisk ring
Hækl 10 fm rundt i ringen
2. runde - hækl 2 fm i hver af de 10 m (i alt 20 m)
3. runde - hækl 3 fm, 2 fm i næste m (i alt 25 m)
4. runde - hækl 4 fm, 2 fm i næste m (i alt 30 m)

Hækl videre på samme måde med at tage 5 ekstra m ud pr omgang ;)

Jeg har hæklet til 50 m på en runde til min stjerne, men du kan gøre den større eller mindre ved at ændre antallet af runder.

For at lave spidsere gør du som følger;

Jeg tager udgangspunkt i min, hvor de 50 m deles med 5 = 10 m pr spids

Hækl 10 fm, 1 lm, vend
Hækl 2 m sammen, 8 fm, 2 m sammen, 1 lm, vend
Hækl rækken af fm (8 fm), 1 lm, vend
Tag ind på samme måde igen, 2 m sammen, 6 fm, 2 m sammen, 1 lm, vend

Hækl til der ikke er flere m tilbage. Hækl nu fm ned langs venstre side til du når bunden hvor du slutter med en km, hvorefter du laver næste spids på samme måde...

Nå stjernen er færdig hækler du en mere.

Du hækler stjernen sammen med fm samtidig med du fylder den ud.

Done?!

Spørg hvis jeg ikke har været tydelig nok i opskriften :)




søndag den 7. juli 2013

DONE

Endelig blev kjolen færdig. Det har jo ikke ligefrem været inde vejr i dag. Så kjolen blev syet færdig her til aften.

 
Indvendig er bærestykket dobbelt. Det blev sku da meget fint ;) Mønsteret er fra Ottobre, 3/13. Jeg har valgt at lave lidt om på det, så det passede til det jeg ville sy. Kraven sprang jeg altså over, men jeg synes sagtens kjolen kan leve uden en krave??
 
 
 
 
 
Første forsøg med den der skjulte lynlås... det blir bedre næste gang, men denne version kan sagtens bruges. Det var slet ikke så svært, selvom jeg godt nok skulle tænke lidt undervejs. Og så de der bindebånd, hmm, dem skal jeg lige arbejde lidt mere med tror jeg.
 
 
 
Lækkert med min nye coverlocker, som kan sy denne fine oplægning :) Og nedenunder, kan du se detaljen, hvor stoffet er foldet og der er lavet en stikning fra forsiden? Den kunne jeg godt li - der burde måske 5-6 små knapper i, men jeg kunne bare ikke lige finde nogen der passede, så den blir uden knapper denne gang. Jeg skal da helt sikkert ha klippet til flere kjoler, når hun nu helst ikke går i andet :)
 
 

 
Der er desværre ingen live pic. endnu, pigebarnet sover... zzz

Insta... hva for noget?

Ok, bedre meget sent end aldrig. Jeg har lidt udskudt det der Instagram, men må sige jeg er på nu... Det er hurtigt og jeg kan da virkelig se der sker meget derinde. Endnu en ting man kan blive en smugle afhængig af??!!

Du kan finde mig under @brumbas_brumbas eller lige her. Giv gerne tip til personer du følger. Jeg må på jagt efter nogle spændende "profiler".






Hvor finder jeg DIG!!

onsdag den 3. juli 2013

Første rigtige produkt med den nye maskine

Jeg har leget lidt med den nye maskine- Pfaff coverlock 4.0. Det er bare en skøn maksine. Den kan sy både alm. overlock og dæksøm. Dog skal maskinen have flyttet nåle og trådes om når man skifter fra den ene funktion til den anden. Så det kræver lidt omtanke mht hvormeget der kan overlockes inden der syes dæksøm, men det må jeg vel blive bedre til at gennemskue, når jeg har syet lidt flere projekter :)

Jeg har dog et lille problem, som du måske kan hjælpe mig med... det er når jeg skal sy dæksøm, så kan min maskine ikke rigtig tage fat i stoffet!! Lidt træls. Har su et godt fif, så hører jeg gerne fra dig... 

Det første jeg forsøgte mig med var en Ottobre model af et par leggins med lommer. Stoffet er fra stof 2000, hvor der var udsalg på mange fine stykker stof ;)





Her kan du se at lommen er syet med dæksøm, hvor jeg har syet fra bagsiden - jeg kan godt li effekten det giver. Og stikningen kunne med fordel have været syet med lilla tråd :)


Der er rigtig kommet gang i mine roser i haven. De er bare så flotte, så jeg tog lige lidt billeder af dem i går, hvor vejert var skønt. Lidt ærgeligt at man ikke kan gengive duften, for de dufter så fantastisk.